Da Toy Story 2 fik premiere i Londons store Odeon biograf sidste år, var det ikke kun de computeranimerede figurer, der var digitale. Filmen blev vist i digitalt format på en digital skærm.

Både i England og USA er man således begyndt at eksperimentere med digital filmdistribution og –fremvisning. Flere af Londons store biografer, som Odeon, har fået installeret digitale DLP-skærme, hvor filmen ikke længere projekteres fra en fremviser bagerst i lokalet, men hentes i digital form fra en harddisk.

I USA har flere af de store filmselskaber, som Disney, Warner og Fox også forsøgt sig med digital distribution. Disney og Warner har således distribueret film på højkapacitets-harddiske og Fox sendte i sommer filmen ”Titan AE”, fra Californien til Georgia gennem fiberoptiske kabler. I november sidste år benyttede Miramax sig som det første filmselskab af satellitdistribution. Spillefilmen ”Bounce” med Gwyneth Paltrow og Ben Afleck blev konverteret til digitale signaler og sendt fra Tulsa i Oklahoma via en Boeing-satellit til New York, hvor den blev vist på en digital projektor i en biograf på Times Square.

Danmark må vente
Marketingskoordinator Michael Chalmer fra Nordisk Film Biografer understreger overfor Bitconomy, at der endnu vil gå lang tid inden danske biografer vil gå over til digital filmfremvisning. Da digital filmfremvisning stadig er i udviklingsfasen, har branchen endnu ikke udviklet en fast digital standard. Derfor er man hos Nordisk Film Biografer på nuværende tidspunkt påpasselig med at investere i digitalt udstyr.

Filmbranchen har i dag en gældende standard for analog celluloidfilm på 35 mm. Det betyder, at alle biografspillefilm kan vises på fremvisere overalt i verden. Aktørerne på det digitale marked fører i dag en standardkrig, idet alle ønsker at få fingrene i de mange penge, der ligger i den digitale films fremtid. DLP-skærmene er Texas Instruments’ bud på en mulig digital standard, men også Sony er på vej med et digitalt system, og derudover er de store produktionsselskaber også interesserede i at få et ord indført.

På verdensplan findes der pt. 40 fuldt digitaliserede biografer, men disse opererer ikke med det samme system. Med Michael Chalmers ord vil Nordisk Film således klappe hesten, da digitalisering på nuværende tidspunkt er en meget kostelig affære. Det koster i dag godt 1 mio. kroner at omstille en biografsal til digital filmfremvisning. Disse penge er ifølge Michael Chalmer givet dårligt ud, hvis der om få år fastsættes en digital standard, der ikke passer til de nuværende eksperimenter. I den forbindelse fortæller Michael Chalmer, at flere danske biografer på et tidspunkt opererede med tre forskellige digitale lydsystemer på én gang. Denne situation vil man gerne undgå med filmfremviserne hos Nordisk Film, der derfor har valgt at se tiden an.

På det teknologiske niveau betyder digitalisering bedre billedkvalitet. Billedet bliver skarpere, og slidte og ridsede filmkopier bliver i den digitale fremtid kun et minde om gamle dage. På det forretningsmæssige niveau repræsenterer digitaliseringen endvidere et billigt alternativ til den meget dyre proces med kopiering og distribution af de traditionelle celluloidfilm. Når filmen distribueres digitalt enten via internettet, kabler, harddiske eller satellit, er der store besparelser at hente for såvel filmselskaberne som biograferne.

En trussel for distributørerne?
Internettet og digitaliseringen åbner således også mulighed for at springe et led over på filmens vej fra produktionsselskab til biografgænger. Her er den gængse opfattelse, at filmdistributørerne står for skud.

Men Jørgen Kristiansen, der er adm. direktør i Scanbox Entertainment, ser ikke internettet som den store trussel for virksomhedens biograffilmdistribution. Han fortæller til Bitconomy, at filmene stadig skal markedsføres, og at markedsføringen af en stor amerikansk spillefilm med et budget på 100 mio. USD sker i flere etaper til forskellige medier. Det betyder, at filmen først distribueres og markedsføres til biografen, derefter til video og til sidst til TV - og i denne cyklus vil distributørerne stadig spille en rolle fremover.

Denne holdning understøtter Michael Chalmer. Han peger endvidere på, at der bruges store ressourcer på at markedsføre en film forskelligt i forskellige lande, og derfor vil vi aldrig nå en situation, hvor biograferne downloader filmene direkte hos produktionsselskaberne.
Ifølge Jørgen Kristiansen vil internettet og digital distribution primært betyde, at distributørerne får mere for deres markedsføringsbudgetter. I Danmark distribueres en spillefilm med et markedsføringsbudget på 2 mio. kroner som oftest i 40 celluloidkopier. Digital distribution vil betyde, at filmen kan cirkulere i op til 100 kopier, men på samme markedsføringsbudget. Hertil kommer at digitale kopier vil være langt billigere end fysiske celluloidkopier, der koster omkring 20.000 kroner stykket i kopieringsomkostninger.

Selvom meget således peger på, at digitaliseringen kan lette omkostningerne, tør hverken Jørgen Kristiansen eller Michael Chalmer dog på nuværende tidspunkt spå om, hvorvidt digitaldistribution og –fremvisning vil betyde billigere billetter for forbrugerne. Der er ifølge Michael Chalmer stadig for mange ubekendte faktorer.