I dag overrækkes prisen til de bedste offentlige netsteder i Danmark. Denne begivenhed er kendt som Bedst på Nettet og markerer afslutningen på IT-og Telestyrelsens årlige kvalitetstjek af ca. 1.100 offentlige hjemmesider. En pressemeddelelse følger op på resultatet under overskriften: ”Brugervenligheden i top på mange offentlige hjemmesider”. Men hvad med tilgængeligheden? Er den også i top? Som medarbejdere i Danmarks Blindebibliotek er vi af gode grunde ekstra opmærksomme på handicap-tilgængeligt webdesign som en vigtig forudsætning for at skabe informationsmæssig ligestilling.

Konceptet Bedst på Nettet blev startet som et tre-årigt projekt i 2001 ud fra den overbevisning, at konkurrence forbedrer kvaliteten af de offentliges hjemmesider. Projektet har ifølge IT- og Telestyrelsen været en væsentlig drivkraft i kvalitetforøgelsen af de offentlige hjemmesider. Det har betydet at Bedst på Nettets kvalitetsvurdering efterhånden er blevet en indiskutabel målestok for gode og dårlige offentlige hjemmesider, hvorfor der sjældent stilles spørgsmålstegn ved metodens pålidelighed. Men giver metoden slet ikke anledning til kritik eller forbehold?

Fokus på tilgængelighed

På Danmarks Blindebibliotek er vi i udgangspunktet positivt stemt over for Bedst på Nettet. Projektet har medvirket til, at folkebibliotekernes hjemmesider er blevet mere brugervenlige samtidig med, at tilgængeligheden generelt er højnet. Hermed har handicappede brugere fået bedre adgang til folkebibliotekets informationer og søgesystemer. Alligevel er det værd at fremhæve nogle metodiske problemer ved at ophøje antallet af netkroner som en fyldestgørende vurdering af en god eller dårlig hjemmeside. Flere offentlige hjemmesider, som har modtaget topkarakter i tildelingen af netkroner, har desværre graverende tilgængelighedsfejl, som betyder at handicappede brugere med kompenserende udstyr som f.eks. ZoomText eller skærmlæser vil have svært ved at bruge siden. Tre eksempler:

Første eksempel: En hjemmeside har fået 4 ud af 4 point i spørgsmålet om hvorvidt sidens funktionalitet kan anvendes, når scripts, applets eller andre programmerede objekter er slået fra eller ikke understøttes. Problemet er, at pågældende hjemmeside er opbygget ved hjælp en en java-script-baseret drop-down-menu, hvis indhold ikke er tilgængeligt for folk med skærmlæser eller uden brug af mus. Dette beviser en tydelig fejlgivning af point i denne kategori og skaber en vis usikkerhed ved undersøgelsens pålidelighed.

Andet eksempel: En hjemmesides tabulatorrækkefølgen på startsiden er meget forvirrende. For eksempel kommer søgefeltet (det sted man skriver sin søgning) efter selve søgeknappen (der hvor man aktiverer sin søgning). Det resulterer i en meget forvirrende navigation på siden for en bruger, der anvender kompenserende udstyr. Det til trods har hjemmesiden fået max-point i kategorien teknisk tilgængelighed.

Tredje eksempel: En hjemmeside som har fået fem netkroner har hverken sigende linktekster, relativ fontangivelse eller label på deres inputfelter. Alligevel har de fået topkarakter i teknisk tilgængelighed bortset fra spørgsmålet om hvorvidt der ligger publikationer, rapporter og andet materiale i html eller som en tilgængelig pdf-fil.

På baggrund af disse eksempler er det rimeligt at stille spørgsmålstegn ved pålideligheden af den reelle pointgivning inden for kategorien teknisk tilgængelighed.

Danmarks Blindebiblioteks egne hjemmesider www.dbb.dk og www.E17.dk har naturligvis også været genstand for Bedst på Nettets kvalitetskontrol. På begge sider har vi fået fire netkroner. At vi ikke har opnået fem netkroner skyldes blandt andet, at vi ikke ville benytte det digitale spørgeskema som IT- og Telestyrelsen havde lavet til en brugervurdering af de testede sider fordi det ikke var tilgængeligt for brugere med kompenserende udstyr. Altså er de offentlige institutioner, som interesser sig mest for tilgængelighed blevet straffet. Vi har rettet henvendelse til IT- og Telestyrelsen, som beklager at skemaet til brugervurderingen var utilgængeligt og siger i den forbindelse, at en løsning på dette problem er meget højt på dagsordenen til næste år. Det er positivt, og vi ser frem til, at næste års brugervurdering af offentlige hjemmesider også vil indeholde kritik fra brugere, der anvender kompenserende udstyr.

Kan en portal ikke få topkarakter?

Ligeledes glippede vi point på vores netportal E17, fordi vi ikke annoncerer ledige stillinger, ligesom vi ”dumpede” i kategorien om adresse og telefonnummer samt e-post-adresse på forsiden. Problemet er, at en portal ikke ansætter nye medarbejdere, ligesom Danmarks Blindebibliotek repræsenterer det samlede nationale bibliotek på handicapområdet og derfor ikke kan placeres under én adresse og ét telefonnummer. Min pointe er, at nogle af de kriterier, der er brugt til at vurdere offentlige portaler ikke altid er relevante for den pågældende institution. Det er IT- og telestyrelsen dog udmærket klar over. ”Med de ressourcer, der er til rådighed, er det imidlertid nødvendigt at arbejde med et sæt standardiserede kriterier. Vi er godt klar over, at ikke alle kriterier opleves som lige relevante overalt”, siger Karen Bonnis. Det understreger netop de metodiske faldgrupper, som eksisterer ved Bedst på Nettets metodik og skaber grobund for et rimeligt forbehold overfor Bedst på Nettets afgivelse af netkroner som ”statsgaranteret” kvalitetsstempel af en hjemmesides anvendelighed.

Hvem er Bedst til Nettet?

Ved prisuddelingen i dag den 24. november vil der blive overrakt en specialpris Bedst til Nettet, til det webbureau som er bedst til at levere handicap-tilgængelige CMS-løsninger. Denne pris har til formål at styrke tilgængeligheden på de webløsninger som de offentlige institutioner kan vælge imellem. Et meget fornuftigt initiativ - for hvad hjælper det med gode intentioner om tilgængelighed ude i kommunerne og de statslige (kultur)institutioner, hvis ingen webbureauer kan levere disse ønsker! Danmarks Blindebibliotek hilser derfor denne specialpris velkommen. Hermed er vejen åbnet for en tilsvarende mærkningsordning blandt webudviklere – herunder webdesignere – som kan skabe øget fokus på handicap-tilgængelighed på offentlige hjemmesider. Forhåbentlig vil dette være medvirkende til en yderligere forbedring af offentlige hjemmesider, i en sådan grad, at målet om informationsmæssig ligestilling ikke længere er en utopi men en realitet i interaktionen mellem offentlige institutioners informationsudbud på deres hjemmesider og handicappede it-brugeres informationsbehov.

Slutteligt vil jeg opfordre alle som er interesserede i tilgængeligt webdesign og informationsarkitektur til at kigge en tur forbi det virtuelle netbiblioteket E17 på adressen www.e17.dk. Her finder du blandt andet en animationsfilm om web-tilgængelighed, som på en underholdende måde fortæller om, hvad der er vigtigt at være opmærksom på ved opbygningen af en tilgængelig hjemmeside.