Efter emneord

Er der tendens til "feature-creep"på fremtidens biblioteks site? Og er det nødvendigt at anvende tidens hotte Eye-track-metode i brugerundersøgelserne? Planerne for Danmarks mest besøgte bibliotekshjemmeside er nu sendt til høring blandt alle interesserede. Formålet er bl.a. at få luget ud blandt ideerne. Usability konsulent Jens Hofman Hansen sætter i denne artikel fokus på Bibliotek.dk´s udviklingsplan.

Hvad er forskellen på kundeorienterede og produktorienterede virksomheder? Og hvordan blokerer organisatoriske siloer for værdifuld vidensdeling? Med udgangspunkt i teleselskaberne sætter Kresten Bergsøe i denne artikel fokus på gode og dårlige kunderelationer.

Internetencyklopædien Wikipedia har ingen redaktion og bliver hele tiden skrevet og omskrevet af sine egne brugere. Er den så til at stole på? Meget tyder på det – og konceptet kan bruges til meget andet end encyklopædier.

Hvilket kommunikationsmiddel ville du helst have med dig på en øde ø? Er du mor, er der godt 50% sandsynlighed for, at du vil foretrække at kommunikere med omverdenen via e-mail. En ny undersøgelse viser at mødre vil købe mere hos virksomhederne, hvis de sender jævnlige e-mails. Når virksomhederne betragter mødre som enkeltindivider, og henvender sig til den enkelte mor, én ad gangen, vil de ramme flere. Læs mere om hvorfor kommercielle e-mails alt for ofte skuffer læserne.

Græsroden på Internettet skal vækkes gennem fysiske møder med andre, hvis den politiske kampagne skal lykkes og fornyes. Det skriver Joe Trippi, Howard Deans kampagnestrateg, i sin interessante bog :”The revolution will not be televised – democracy, the internet, and the overthrow of everything”. Det er historien om en kampagne, der revolutionerede politisk kommunikation i USA og vækkede tusindvis af bedøvede amerikanske borgere til at deltage i politik igen…

Browserkrigen er brudt ud igen. Denne gang står kampen mellem Microsoft og Mozilla, og våbnene er henholdsvis Internet Explorer og en ny browser kaldet Firefox. Firefox udfordrer Explorer på områder som sikkerhed, design og funktionalitet, men det er ikke alt. For det er også to forretningsfilosofier, der mødes: Mozilla bygger på OpenSource, mens Microsoft er et traditionelt kommercielt foretagende med forretningshemmeligheder og hvad dertil hører.

Den vestlige verden har et problem med demokratiet. Ikke at det som sådan ikke virker, men fra Nordkap til Sicilien, fra Los Angeles til Bern, gider unge mennesker ikke lege med. I Danmark er stemmeprocenten til folketingsvalg lavere blandt unge end blandt ældre. I USA er det helt horribelt – under en trediedel af unge under 24 stemmer selv ved præsidentvalgene – og det tal er faldet fra godt 50 procent på bare de sidste femten år.

Nordpol.dk er et af de mest vellykkede politiske debatinitiativer herhjemme. Faktisk er det en af de eneste hjemmesider, hvor det er lykkedes at skabe reel debat og dialog mellem borgere og politikere om lokalpolitiske emner op til valget i november 2001.

I Danmark er det kun Høje-Taastrup Kommune, der har prøvet at stemme via internettet. Men mange mener, at der i de kommende år bliver flere og flere valg rundt om i Europa, hvor man kan stemme på den måde. Den engelske regering har eksempelvis meldt ud, at der kan stemmes digitalt til både det nationale og lokale valg i 2005. Håbet er, at man kan højne valgdeltagelsen og gøre stemmeoptællingen mere effektiv og præcis. Men der er stadigvæk usikkerhed om sikkerheden i teknologien.

»Oppe på kommunen« er et projekt, der skal lære unge om demokratiets muligheder. Bag projektet står DR Undervisning og DR Næstved med støtte fra Amtsrådsforeningen og KL. Projektet udmærker sig ved at blande forskellige medier og formidlingsformer og er blevet godt modtaget på skolerne.

Birgit Jæger har netop udgivet en ny bog med overskriften "kommuner på nettet". Vi har fornøjelsen af at bringe et kapitel fra den nye bog og samtidig stiller vi fem skarpe spørgsmål til Birgit - hvad vil udviklingen af den digitale forvaltning betyde for borgerne og hvad betyder det for forvaltningen at den overgår til at blive digital?

Nye kommunikationsteknologiske landvindinger lige fra telegrafen til fjernsynet er blevet udråbt som løsningen på samfundets demokratiske problemer. Internettet er ingen undtagelse. Der har været mange forventninger til det, og langtfra alle er blevet indfriet. Men nu er nettet godt i gang med at finde sin placering blandt andre medier.

Vælgerne er kun et museklik væk, lader til at have været kandidaternes filosofi ved amts- og kommunalvalget 2001, hvis man måler ud fra de kræfter, kandidaterne lagde i deres personlige hjemmesider. Museklikket er dog ofte en uoverkommelig barriere. Det er nemlig ikke nok at have en hjemmeside. Man skal også have vælgerne derind.

796 kandidater til det danske folketing har modtaget en alternativ stemmeseddel. Dansk Dataforening har i kampen om at få sit interesseområde tilbage på den politiske dagsorden, valgt at gå direkte til kilden.

Socialdemokratiet lancerede i denne uge Danmarks første politiske chatrobot – Rosa. Denne virtuelle webassistent skal være med til at øge tilgængeligheden til politisk information og give borgerne mulighed for at få svar på spørgsmål her og nu.

Det Radikale Venstre tager internettets meget omtalte demokratiske kvaliteter op i et forsøg på at komme igennem til vælgerne. En ny TV-kanal skal gøre politikerne i stand til at komme renere igennem.

I artiklen beskrives i oversigtsform en række af de offentlige initiativer, som er igangsat for at fremme indførelsen og høste gevinsterne af netværkssamfundet. Hovedvægten er lagt på initiativer af betydning for amterne. Beskrivelsen er suppleret med en række konkrete eksempler – så vidt muligt med henvisninger, så interesserede kan få yderligere information.

Tina Heide og Per Lund Sørensen beskriver visionerne med Den digitale Amtsgård i Nordjyllands Amt, der har som mål inden udgangen af 2005 at etablere "landets mest effektive og åbne forvaltning". Det er hensigten at skabe et døgnåbent elektronisk amt, et amt med åbenhed i forvaltningen, hvor sagernes forløb kan følges elektronisk, og et åbent demokratisk amt, hvor borgerne inddrages i debatten. Blandt indsatsområderne er digitalisering af forvaltningen, interaktive kort på miljøområdet, åbne postlister, e-handel og etableringen af et demokratiforum til debatter mellem amtsrådspolitikere og borgere. Forfatterne understreger, at Den digitale Amtsgård ikke alene er et IT-projekt. Med Den digitale Amtsgård kan der tilbydes spændende og selvstændige job med mulighed for kompetence- og karriereudvikling, hvilket vil have stor betydning for amtets rekruttering af arbejdskraft fremover. Det er også et organisationsudviklingsprojekt, hvor eksisterende arbejdsgange og rutiner helt bliver afskaffet eller lavet om. Denne artikel bringes i samarbejde med Amtsrådsforeningen.

I artiklen opstiller Birgit Jæger to scenarier for den fremtidens digitale forvalt ning, et positivt med dialog, kompetenceudvikling og kreativitet og et negativt med kontrol, overvågning og ensretning i samfundet. Det er Birgit Jægers bud skab, at det er os selv, der bestemmer, i hvilken retning, udviklingen vil gå. Teknologien er kun et redskab, og det er ikke teknologien, som bestemmer udviklingen. Det er Birgit Jægers vurdering, at for mange beslutninger om digital forvaltning træffes på tekniskadministrativt niveau. Birgit Jæger efterlyser derfor en offentlig debat om digital forvaltning et Tingenes parlament. Artikelen bringes i samarbejde med Amtrådsforeningen og indgår i bogen Det digitale Amt

I lighed med mange af de øvrige OECD lande har Danmark siden starten af 1990’erne været vidne til de første spadestik til noget, der kan benævnes en egentlig ”dansk IT-politik” (jvf. Kapitel 1). Dette kan blandt andet ses i etableringen af en ”IT-politisk søjle” i Forskningsministeriet, oprettelsen af en række partsammensatte råd, ekspertgrupper og kommissorier med repræsentanter fra den offentlige sektor, erhvervsliv og andre samfundsorganer, samt den øgede interesse fra massemediernes side for, at belyse den nye teknologis indmarch og konsekvenser for det danske samfund. Det, som dog har stået som det mest tydelige pejlemærke for etableringen af en egentlig dansk IT politik, har uden tvivl været 2 omfattende rapporter omkring Danmarks vej ind i informationssamfundet; ”Infosamfund 2000” (1994) og ”Det Digitale Danmark” (1999). Begge har haft MEP Lone Dybkjær som hovedforfatter, og har prøvet dels, at samle op på hvor Danmark står i dag mht. det globale informationssamfund, dels at komme med et forslag til hvordan en særlig dansk IT-politik – ”en dansk model” kan se ud. På baggrund af disse rapporter vil denne artikel diskutere udformningen af en særlig dansk IT-politik fra et overordnet perspektiv, hvad der kendetegner den, hvad den har prioriteret (og hvad den ikke har prioriteret!), og hvilke resultater der er opnået.